– Nicolai Gunge
Information
Cases
Downloads
Nyhedsbreve
Links

Depression afhjulpet med TFT og Coaching

Oversigt...

 

Næste...

Jeg opsøgte Regine, fordi jeg havde hørt om Tankefelt Terapi fra en kollega, som var hjulpet igennem en depression ved hjælp af TFT. Da jeg netop selv sad fast i en depression i efteråret 2005, tænkte jeg: Det må bare prøves! Mit livssyn på daværende tidspunkt var temmelig sort - bare at stå op om morgenen var en kamp! Jeg brugte enorme kræfter på at komme igennem en dag - og hver aften tænkte jeg: Så overlevede jeg da endnu en dag! Mere handlede mit liv ikke om - bare at overleve.

 

Igennem TFT fandt jeg ud af, at depressionen var et udtryk for mange års fornægtelser og forsømmelser overfor mig selv. Det var jeg nok klar over i forvejen, men Regine og TFT hjalp mig til at indse det og få sat ord og følelser på. Der blev bestemt også 'banket' et par traumer af vejen - traumer, jeg har kæmpet med i mange mange år. At få sat ord, tårer og følelser på disse ting gjorde underværker! Det var som at få sådanne hovsa-oplevelser: Nå, det er derfor jeg gør sådan... Det er derfor jeg reagerer sådan...

 

Regine er utrolig behagelig at tale med. Jeg følte mig hurtigt i sikre hænder og behøvede ikke lang tid til at føle tryghed og åbenhed i hendes lille hyggelige hytte i haven! Jeg kom hos Regine fem gange - og i dag ville jeg ikke have været foruden! Mine seancer hos hende, lærte mig mange ting om mig selv og mine omgivelser. F.eks.: I stedet for at gøre, hvad alle andre forventer, så stil dig selv spørgsmålet: Hvad har du selv lyst til lige nu?

Dét kommer du langt med!

 

MH

Charlotte B. 37 år.